Kort beskrivelse

Oplevelsen af at se en moskusokse i øjnene på 10-20 meters afstand, er helt unik. I kajak på en isoleret sø, opsøger vi dette magiske øjeblik, mens vi nyder lejren og de rene uspolerede omgivelser. Vi er fuldstændig omgivet af skønt, arktisk landskab uanset hvor vi vender blikket - og vi hører sjældent andre lyde end dem der kommer fra dyrene omkring os.

Turens længde

4 dage

Sværhedsgrad

Svær

Pris

4400 kr

Beskrivelse

Vores lejr ved Moskusoksesøen byder på det helt unikke, at kunne ro kajak i en afsondret sø i vildmarken midt i moskusoksernes revir: Her er  helt fantastiske muligheder for uforglemmelige oplevelser med dyrelivet. Vi går efter det ultimative møde med moskusokserne, helt tæt på fra kajakkerne.  
Søen, vi ror på, er helt omgivet af vildmark - vi er langt fra nærmeste vej - og det giver os optimale muligheder for at opleve dyrene og landskabet. Her kommer meget sjældent mennesker og moskusokserne har gode vilkår her: Tørre sydvendte skråninger, et køligt højdeplateau til de varme dage og våde enge med friskt græs og urter.

Vi supplerer kajakturene med to mindre topture, hvor vi vandrer til gode udsigtspunkter og nyder udsigten mod indlandsisen, over floddeltaet og de spredte søer i området. 

Få fire dage med kajak, vandring med let oppakning, nætter i telt, spændende arktisk dyreliv og aftener omkring bålet: En tur, der mætter alle sanser.
Indimellem vores små vandreture og måltider, vil der være god tid til, at man kan nyde stilheden i det idylliske område. Ren mindfulness i vildmarken!

Vi spiser altid kød af lokalt fanget vildt (Snehare, Rensdyr og Moskusokse) og supplerer så vidt muligt med lokale urter og tørret grønt.

Kajakerfaring ikke nødvendig på denne tur. Vi anbefaler dog kraftigt at du prøver kajak nogle gange inden turen starter.

Maksimum 8 deltagere.

Aldersgrænse 16 år.

Program

Dag 1: Vi kører til Tasersuatsiaq (Lake Ferguson). Herfra vandrer vi med lille rygsæk til teltpladsen, som allerede står klar med telte, soveposer og kogegrej, her ved moskusoksesøen. Turen byder på en del højdemeter, men vi har ikke meget at bære på og tager vandringen i et roligt tempo. Der er allerede her rigtig gode muligheder for at se moskusokser på denne dag som også byder på smukt og varieret grønlandsk fjeld landskab. 14 km vandring (370 højdemeter).

Dag 2: Søen er helt omgivet af den arktiske vildmark og et yndet sted for moskusokser. Dagen er sat af til kajak på søen, hvor vi går efter den fantastiske oplevelse det er, at komme helt tæt på moskusokserne i kajak. Moskusokserne opfatter ikke altid kajakmanden som en trussel og er vi rigtig heldige kommer vi helt ind på 10 meter af dyrene uden de flygter. Vi går i land i en bugt og tager en kort vandretur til et udsigtspunkt. 12-20 km kajak, 4 km vandring.

Dag 3: I dag skal vi til et udsigtspunkt med en utrolig udsigt til Indlandsisen og den enorme arktiske tundra med floder, dale, Indlandsisen og de smukke Kiinnarissut fjelde i baggrunden. Vi starter i kajak og håber på flere unikke møder med dyrelivet, hvorefter vi går i land og vandrer til udsigtspunktet. Resten af dagen er sat af til mere kajak for at få chancen for et af de helt specielle møder med Grønlands største og mest særprægede klovdyr; moskusoksen. 12 km kajak og 6 km vandring.

Dag 4: Vi nyder en stille morgen i de skønne omgivelser. Herefter pakkes lejren ned og vi vandrer til grusvejen ved Tasersuatsiaq. Vi tager os tid til at se på de kødgrave og stensætninger som minder om tidligere tiders brug af området som jagtmarker for Inuit. Fra grusvejen i bil tilbage til Kangerlussuaq. 13 km vandring.
 

Samlet distance kajak: 24-32 km

Samlet distance vandring: 37 km

Pris

4400 kr

Datoer

Bestil

Inkluderet

Transport mellem Kangerlussuaq og Tasersuatsiaq.

Forplejning fra middag dag 1 til middag dag 4.

Dansk og engelsk sproget tur guide.

Havkajak.

Sprayskirt.

Vest.

Telt.

Kogegrej og spisesæt med bestik.

Sovepose.

Liggeunderlag.

Satellittelefon medbringes af tur guide.

Ikke inkluderet

Fly til og fra Kangerlussuaq.

Personligt tøj.

Vandresko eller støvler.

Toiletsager inklusiv tandpasta, sæbe, solcreme, lotion og håndklæde.

Myggenet.

To ½ liters flasker med navn.